Øjeblik
Grafisk design med øje for detaljen
Øjeblik – hvad betyder navnet overhovedet og hvad laver du?
Jeg elsker symbolikken i selve ordet. Selve momentet og så det at have øje/blik for noget… Øjeblik.
Jeg er grafiker, jeg skaber momentet og jeg har blik for det – forstår du?
Jeg, Katrine Juel Rosenbak Tødsø, har 12 års erfaring i branchen og har efterhånden prøvet lidt af hvert.
Jeg brænder virkelig for det jeg laver og alle de forskelligheder min hverdag kan indeholde, hvilket gør det super spændende at gå på arbejde hver dag.
Jeg hjælper virksomheder med alle mulige former for opgaver inden for grafisk design. Fx brochurer, magasiner, annoncer, bøger osv.
Jeg har også rigtig god erfaring med at hjælpe trykkerier i mål, når de filer de modtager ikke er som de skal være, for at kunne gå igennem maskinen.
Jeg er det kreative element i processen, der sørger for alt går op i en højere enhed, så budskabet bare stråler igennem. Jeg kan også være ”håndværkeren”, der følger andres instrukser og sørger for, at fx publikationer følger de retningslinjer der er.
Skulle jeg komme i bekneb med en opgave, så har jeg heldigvis et solidt netværk jeg kan trække på – og det er guld værd.